beinerne havde tilbragt otte Dage paa Fjeldet. Derimod er det ogsaa i sig selv i høi Grad usandsynligt, at Birkebeinerne under de 3 Dages Uveir skulde være naaede frem til Østsiden af Grænsefjeldene mod Østlandet, altsaa i Hallingdal enten til Ustedalen eller til Strandefjorden eller til Vatsbygden eller endog helt nord til Hemsedal. Af disse Fjeldovergange er den korteste neppe under ni Mile lang, saa at den, selv naar Klarveir og sneløs Vei forudsættes, vilde kræve flere Dage, og desuden vilde man endda ikke være naaet frem til Bygden, saaledes som Sagaen forudsætter.
5. Jeg har i det foregaaende holdt Navnene Raudafjall og Raudeggen borte fra Diskussionen. I den Del af Sagaen, som skildrer Begivenhederne i 1177 og som, efter hvad man med Sikkerhed tør antage, er forfattet under Sverres egen Indflydelse, kjendes ikke dette Navn, og jeg har derfor troet at burde søge at belyse Sagaens Fremstilling uden at tage min Tilflugt til dette Stedsnavn. Men efterat, som jeg tror, Ruten er rigtigt bestemt, kan der være Grund til ogsaa at tage dette Navn med. Navnet forekommer paa to Steder. I Sverres Saga Cap. 152 (i den Del, som ikke er forfattet under Sverres Indflydelse) fortælles om Kong Sverres Reise fra Bergen til Nidaros i Sept. 1198 saaledes: „Han satte Folk efter i Borgen (ɔ: Sverresborg) til at vogte den, men for selv op paa Voss og derfra til Raudafjall; dette var saaledes anden Gang, at Kongen for over Raudafjall, ogsaa denne Gang med megen Møie. Han og hans Mænd kom ned i Sogn og hvilte i Aurlandsfjorden, fordi Folkene var saarede.“ Det andet Sted er i Inge Baardssøns Saga og fortæller, at da Aar 1206 Haakon Jarl vil fra Bergen drage sin Broder Kong Inge tilhjælp i Nidaros, tager han samme Vei „op over Borgeskardet og ned i Osterfjord, op paa Voss og
