over Raudafjall, kom saa ned i Lærdal, derfra op paa Valders og Gudbrandsdalen og videre til Throndhjem “.[1] Tager man disse Steder hver for sig, kan man af det første let faa det Indtryk, at Raudafjall er mellem Voss og Aurland; men da det af det andet Sted sees, at man fra Raudafjall kom ned i Lærdal, er det tydeligt, at man har betegnet hele Fjeldstrækningen mellem Voss og Lærdal som „Raudafjall“, og at dette Navn er faldet sammen med, hvad der andensteds kaldes „Fjeldveien om Sogn“ (hit efra um Sogn).[2] Stedet i Cap. 152 af Sverressaga maa da forstaaes saaledes, at Kong Sverre holdt Rast i Aurland (Flaam) mellem de to Afdelinger af Fjeldovergangen, fordi Folkene var komne til Skade, ikke at Fjeldovergangen var fuldført; thi den vanskeligste Del af Fjeldovergangen var dog ubetinget mellem Aurland og Lærdal. Med dette for Øie maa vel Navnet „Raudafjall“ forklares som „Stor-fjeldet“ og kan ikke indskrænkes til at betegne en Fjeldpassage mellem Voss og Flaam; derimod strider ogsaa, at der siges, at man for „yfir Raudafjall“, medens man om et Pas mellem Fjelde maatte sige „um“ e. l. Man har i nyere Tid villet gjenfinde Raudafjall i et nyere Navn „Raueggen“, men som det synes har man derved kun bragt Urede i Sagaens Fremstilling. Det var Munthe, som bragte dette Navn ind i Diskussionen, men paa en uheldig Maade. Han siger, at Raueggen er et lavt Fjeld mellem Kaardalen og Vossestranden, og paastaar, at førend Veien blev anlagt over Staleim til Gudvangen, var Passagen over Flaam og Raueggen den eneste Communicationsvei mellem Indre-Sogn og Voss. Men denne
