Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/200

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

at ingen engang syntes at kunne vide, hvor Vinden kom fra; der blev strax klart Veir og Solskin, og saa blidt, som om det var Midsommer. Nu kjendte de, hvor de vare komne, og havde faret ganske tvers fra den Kant, de skulde. Men Kongens Mandskab var saa udmattet, at tyve Mand faldt døde ned i en kort Stund. De samlede nu sine Kræfter, saa godt de kunde, skjønt Farten kun var sen, og arbeidede sig frem til nogle Sætre; der kastede de sig ned og toge sig Hvile. Derpaa søgte de at faa gjort Ild op, thi det kunde nok behøves, om det lod sig gjøre: det var da nær Midnat. Men de vare saa trætte, at ingen var istand til at skalle Ilden til Veie. Det gik nu her, som oftere, at der kun var een at tage til med Guds Miskund (thi det var deres Liv om at gjøre, om de ei fik Ilden); og han fik slaaet Ild, som havde mest af Lykke i hele Flokken og stod for alle Raad, nemlig Kong Sverre selv. Han slog Ild med Flint, tændte derved en Kjerte og gav den siden til sine Mænd, som derved gjorde op en stor Ild og tørkede og varmede sig. Ikke langt derfra var en liden Gaard. Kongen for hen til den Bonde, som boede der, og blev der om Natten; men en Del af Kongens Mandskab begav sig til Bygden. Da Kongen saa, at hans Folk endnu vare trætte, gik han med dem, han fandt at være bedst ved Kræfter, hen at holde Vagt; thi der var en Een-Sti, saaledes beliggende, at naar den blev vel bevogtet, vare de alle i Sikkerhed. Kongen holdt vagt her indtil paa tredie Dag; da besluttede han at fare over til en stærkere Bygd. Overmaade vanskeligt var det her at komme frem. Mellem Bygderne var der en høi Fjeldvei; ellers maatte man fare over en brat Bergli med største Livsfare, og Kongens Folk vilde nu ikke fare oppe til Fjelds, da det samme Uveir atter begyndte, efter at de vare komne ned i Bygden. Siden for Kong Sverre op paa Valdres – – –.“

2. Førend vi bestemme, gjennem hvilke Egne denne Fjeldvandring er foregaaet, maa vi slaa fast, hvor langt Birkebeinerne naaede frem paa Voss, eller med andre Ord, hvor Slaget stod den 28de Oktober. Endskjønt Sagaen ikke