om Voss, som han haver under Hænder.“[1] Da den nu udgaves i Trykken, gav Oluf Borch den en høist anerkjendende Paaskrift i Egenskab af Censor, og et Par af de sædvanlige Gratulationsvers, et af Forfatterens Capellan, et andet af Svogeren, Oberstlieutenant O. Skelderup, savnedes ikke. Uden Tvivl har Miltzow selv været Forlægger og uddelt maaske de fleste Exemplarer til Venner og Bekjendte.[2]
Bogen er ikke alene en Præstehistorie, men tillige, især for Voss’s Vedkommende, noget af en Bygdebeskrivelse med antiqvarisk Tilsnit. Voss’s Kirker beskrives, især naturligvis den store og statelige Hovedkirke, hvis Kirmesse endnu ikke var forglemt. Han fortæller et fabelagtigt Sagn om dens Opførelse af fire „Giganter“ (Kjæmper),[3] giver Oplysninger om Kirkens gamle Malerier o. s. v. Han fortæller derhos, hvad der særlig maa interessere, om det Bibliothek, som tilforn havde været i denne. Bøgerne (eller vel rettere Haandskrifterne) ere, siger han, efter Reformationen efterhaanden førte til Bergen paa Superintendenternes Befaling, den sidste Rest tog Biskop Nils Paasche, og i hans Tid brændte de op ved den bekjendte Ildebrand paa Palmesøndag 1623.[4] I Miltzows
- ↑ Norske Magasin, II. S. 499, 474. Den Corfits Braem, hvis interessante Reisebeskrivelse der er meddelt, var en Søn af Gødert Braem, der døde 1655 som en meget rig og anseet Kjøbmand i Kjøbenhavn (Nyt [dansk] historisk Tidsskrift, VI. S. 554, Bartholini carmina p. 93). Han blev 1677 Borgermester i Helsingør „udi afg. Knud Walters Sted“. (Dan. Paullis Extraord. maanedlige Relationer, Febr. 1677 S. 510).
- ↑ Mit Exemplar har følgende Paategning: Reverendo et erudite docto viro Dno. Petro Heltbergio, pastori in Fieldberg fidelissimo, fratri in Chro. Dno., amico veteri colendo autor testandae benevolentiae et honoris ergo D. D. D.
- ↑ Allerede i 1626 optegnet for Oluf Worm. Suhms Nye Samll. II, 3, S. 39.
- ↑ „Bergens Kalvskind“ har af Biskop N. Paasche den Paaskrift, at det „blev beholden“ efter denne Brand.
