Tid stod endnu det tomme Bogskab i Kirken, bemalet med en latinsk Elegi over de bortførte Skatte. Den siges forfattet af en „qvidam“, men det er vist ikke usandsynligt, at denne „visse Mand“ er Miltzow selv.[1] Om det gamle Gilde paa Voss gives ligeledes interessante Oplysninger, ligesaa om Kirkegaarden og dens Inddeling i Bolker, noget, der som bekjendt ogsaa andensteds har fundet Sted.[2] Magnus Lagabøters Brev om Kirkens Bygning er helt indtaget og derved reddet for Undergang.[3] I Præstebiographierne eller rettere Præstelisten fra den catholske Tid indflettes forskjellige ofte ret interessante Notitser om Bygdens Historie og om dens fornemmere Beboere.
De fleste af de gamle catholske Præster kunde Miltzow jo kun kjende fra Diplomer og altsaa i Regelen ikke let vide stort mere om dem, end deres Navne, og at de havde optraadt ved denne eller hin enkelte Leilighed. Anderledes med de lutherske, der vare ham saameget nærmere i Tid. Imidlertid vil man heller ikke om dem, især ikke udenfor Voss’s Præsteskab, finde meget udførlige Efterretninger. Han holder sig mest til de tørre Data. Men fornemmelig er han, hvad allerede en anden Forfatter har bemærket,[4] ængstelig for at indlade sig paa mislige Præsters Liv og Levnet. Man læser f. Ex. (pag. 30) om Hr. Erik Olsen paa Voss: „De hoc equidem scribendum esset, sed volenter scienterque praeteritur“. Han kan dog ikke holde sig fra at fortælle om hans Mundheld: „Du skal tro en Bonde, naar du
- ↑ Bibliotheker i Norges Landskirker have visselig hørt til de tørste Sjeldenheder. I Throndenes’s prægtige Kirke har der existeret et lignende, hvoraf idetmindste en af vort Universitetsbibliotheks Palæotyper er en Levning.
- ↑ L. Daae, i dette Tidsskrifts 1. Række, IV. S. 493.
- ↑ Det er efter Miltzow optrykt i Dipl. Norv. IV. p. 2.
- ↑ D. Thrap, Bergenske Kirkeforhold i det 17de Aarhundrede (særskilt Aftryk af Theol. Tidsskrift). Chra. 1878. S. 49.
