endnu var sjelden og alt andet end velseet af de hanseatiske Handelsmænd.[1] Han blev 1586 kongelig Byfoged i Bergen, et Embede, som han formedelst Sygdom nedlagde 1594, hvorpaa han døde Aaret efter. Et Tegn paa, at han var en velhavende Mand, maa det være, at han i 1591 var Vert for de moskovitiske Gesandter, der paa sin Reise til Christian IV. ogsaa besøgte Bergen.[2] Han havde været gift med Anne, en Datter ar den Adrian Falkener, der som Borgermester i Throndhjem under Syvaarskrigen havde taget Parti med Svensken, da Claudius Gallus for en Tid havde Magten i de nordenfjeldske Len.[3]
En Søn af Claus var Gerhard Miltzow, der som Faderen var Borger i Bergen. Men allerede dennes Søn Henrik (f. 1599) gik over i en anden Stand, den geistlige. Efter at have gaaet i Bergens Skole sendtes den velhavende Borgersøn over til Edinburg, hvor han tilbragte tre Aar, studerede saa i Rostock, hvor han blev indskreven ved Universitetet i October 1621,[4] og tilsidst en Stund i Kjøbenhavn, hvor han var Decanus ved Communitetet og synes at have nydt Anseelse som dygtig Academicus Allerede 1623, altsaa kun 24 Aar gammel, opnaaede han efter Concurrence med to Medansøgere at blive kaldet af Almuen til Sognepræst i et af Norges største Præstegjeld,
- ↑ I „Ausländ. Registrant“ (Geh.-Archivet) findes et interessant Brev herom af 14de Januar 1548. En Lübbert v. Alsted, der tjente paa Contoret, fandt for godt at ville gifte sig og tage Borgerskab i Bergen, men de Contorske toge ham tilfange og lode ham føre bort fra Norge. Christian III. klagede for Raadet i Lübeck over denne Krænkelse af Rigets Høihed: „So ist es auch gegen Gott und alle Erbarkeit, dasz die Leute dermassen, wenn sunst kein Mangel wäre, auszerhalb des Ehestandes zu leben bedrängt werden sollten.“
- ↑ Norske Magasin, II. S. 543. (Norske Samll. 8vo. I. S. 62—63.)
- ↑ L. Daae, Krigen nordenfjelds 1564. Chra. 1872. S. 14—15. CfrMiltzows Presbyterologia Woss-Hardangriana, p. 34.
- ↑ N. SamlL 8vo. I. S. 91.
