Voss i Bergens Stift, en Lykke, hvortil Aarsagen formodentlig er at søge deri, at han ægtede sin. Formand, Mag. Anders Buck’s (en bergensk Bispesøns) Enke. I 1642 blev han Provst i Hardanger og Voss’s Provsti, og i 1645 finde vi ham i Christiania som en af Geistlighedens Repræsentanter ved det dengang af Hannibal Sehested indkaldte norske Stændermøde. Han døde 1666. I 1649 havde han grundlagt en endnu bestaaende Stiftelse, Enkehuset paa Vossevangen, der siden yderligere doteredes af Sønnen.[1] Et literært Arbeide af ham, en Oversættelse af et tydsk Opbyggelsesskrift, kom ikke til at blive trykt.
I Vossevangens Kirke findes i Sakristiet tvende Portræter i Legemsstørrelse, Mand og Kvinde. Alle ere enige om, at det er „Præsten Miltzow og Hustru“, men man er nu paa Voss ikke paa det rene med, om det skal være Faderen Henrik eller Sønnen Gert med Hustru.[2] At Billedet dog er Hr. Henriks og ikke hans Søns, fremgaar af en Indskrift paa en Tavle, forfattet 1765 af den daværende Forstander for Enkestiftelsen M. Ruus, der idetmindste før har hængt under Billedet:
Her prises dette Minde hos Hr. Henrich Miltzows Skygge,
At han har været Stifter for vort Fattig-Huus at bygge.
Hans Søn har tillagt Jordegods og Efter-mænd sin Flid,
At der syv fattig Enker har sit Ophold denne Tid. o. s. v.[3]
- ↑ Presbyterologia Wos-Hardangriana, p. 34 sqq. Naar det hos Edvardsen (Norske Magasin, II. S. 632) heder, at Henrik havde været Hører i Bergens Latinskole, da synes dette, der heller ikke omtales af hans Søn, lidet rimeligt, naar det erindres, at han allerede 1623 kom til Voss og før den Tid havde tilbragt adskillige Aar udenfor Norge.
- ↑ Meddelt af den nuværende Sognepræst, Provst W. Hansteen. Biskop Neumann taler i sin Reisebeskrivelse (Budstikken VII. 405) ogsaa ubestemt om „Miltzows og hans Hustrues Portrætter“.
- ↑ Chr. Friman, Almindelig Samling af Stiftelser og Gavebrevs i Kongeriget Norge, II. Kbhvn. 1777. S. 223. Jfr. Ankers og Huitfeldts Portræt-Katalog, S. 92.
