Eriks og Hoffets Indgriben 23de Juni 1297, samtidig med at Erkebiskopen stillede sig under Kongens Beskyttelse og blev hans Jarl. Det er da let forstaaeligt, at Kongen og Hoffet kan have følt sig krænket over dette pavelige Indgreb og at Audun Hugleikssøn har bemægtiget sig den mest stridslystne af Dommerne, nemlig Sira Arne, den senere Biskop. Ialfald er det sikkert, at Sira Arne ikke blev Dommer i Sagen, som 10 Juni 1299 bedømtes af Biskop Narve og Kanniken Peter Mata (D. N. II, 50), og Grunden til, at Arne ikke var med, faa vi nu Oplysning om af Biskop Audfinns Brev, nemlig at Arne var sat fast under Audun Hugleikssøns Opsigt i Tønsberg. Ligesaa oplyser Brevet, at Kong Haakon strax efter sin Thronbestigelse har givet ordre til at befri ham og sendt sin betroede Mand Haakon Ormssøn for at udføre dette Hverv.
Denne Begivenhed kan tjene til at belyse de personlige Modsætninger mellem Kong Eriks og Hertug Haakons Mænd, og Fængslingen maa have været et af de mange Ankepunkter mod Audun Hugleikssøn og have været brugt til at belyse hans vilkaarlige Embedsførelse. Men Detaljerne i denne Sag er for lidet bekjendte, til at man tør paastaa, at det er den, som har været for ham den mest graverende.
Gustav Storm.
