Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/144

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Jon Hafthoressøn arvede med sin Hustru, ikke er det Hamarø i Halland, som Knut Porse ejede, men „Hamarön i Wermeland“, den store Ø i Venern, der ligger lige syd for den nuværende By Carlstad. Munchs Combination om Hamarø – hans saavidt vides eneste Grund til at gjøre Birgitta til Knut Porses Datter – viser sig saaledes at bero paa en Sammenblanding af to svenske Stedsnavne. Dette Brev synes ogsaa at vise, at netop Ulv Jonssøn var Søn af Birgitta Knutsdatter, thi dette maatte jo være den eneste Retsgrund, hvorpaa Ulv kunde grunde Kravet om at faa Hamarø tilbage. Endvidere viser det sig af det Brev, som Hr. Annerstedt henviste til, og hvoraf vort Rigsarkiv ejer en nyere Afskrift, at den Værmlandske Hamarø oprindelig ejedes af Hertuginde Ingebjørg, men af hende var solgt til Lagmanden Knut Magnussøn i Vestergötland („then luthen i Hamarhö som ligger i Wermolande i Skara biscopsdöme oc var kæra moder Ingeborgh medh same nad hertoginna hafde solt herra Knute lagmanne i Væstergöland“); naar nu Jon Hafthoressøn havde faaet sin Andel af Hamarø med Birgitta Knutsdatter, bliver det utvivlsomt, at Birgittas Fader Knut er identisk med Lagmanden Knut Magnussøn († c. 1340), ikke med Knut Porse. Man bliver saaledes nødt til paa alle Punkter at opgive de af Combinationen følgende Hypotheser og vende tilbage til den ældre Stamtavle.

Man har tidligere ogsaa i Vaabenmærkerne hos slægtens enkelte Medlemmer villet søge Bestyrkelse paa det af P. A. Munch opstillede Slægtskab, men efter hvad jeg nu tror med Urette. Slægtens ældste Vaabenmærke har været Rosen; den førte Hafthore Jonssøn, hans Søn Jon Hafthoressøn (ialfald hyppigst) og dennes ældste Søn Ulv, fra hvem Rosen nedarvedes til den svenske Adelsslægt „Roos til Ervalla“ Men Hafthores yngre Søn Sigurd optog i sit Vaabenmærke efter sin Moder Kongeslægtens Løve med Øx, idet han delte Mærket saaledes, at nedentil var en halv Rose, oventil en halv øxvæbnet Løve – for at antyde sin Afstammelse fra Kongeætten. Paa lignende Maade forholder det sig vistnok med den Løve, som paa forskjellig Maade findes i hans