slægtet med Knut Porse, og siden med større Bestemthed paastod (II 153), at Fru Birgitta var Knut Porses og Hertuginde Ingebjørgs Datter og saaledes Kong Magnus’s Halvsøster. Paa begge Steder lovede Munch nærmere at bevise dette Slægtskabsforhold, men dette Bevis udeblev paa Grund af Munchs kort efter paafølgende Død. Af hans Antagelse fulgte videre, at Jon Hafthoressøn ikke var Søn af Kongedatteren Agnes, thi isaafald vilde Jon og Birgitta have været Søskendebørn; i 2det Bind S. 288 hævder derfor Munch, at Jon Hafthoressøn var Søn af Hafthores tidligere Ægteskab og saaledes ikke tilhørte Kongeætten. Denne Antagelse kunde ogsaa, mente han, forklare, at der i 1388 kun var Tale om Haakon Jonssøns, ikke om hans ældre Broder Ulv Jonssøns Arveret til Kronen; thi hvis denne begrundedes gjennem Moderen Birgitta, vandt man dette Standpunkt ved at antage, at Birgitta ikke var Ulvs, men kun Haakons Moder, – altsaa, at hun var Jon Hafthoressøns 2den Hustru. Munch stillede altsaa op følgende Stamtræ (se Unionsperioden II, Slægttavle 17):
Denne Stamtavle har siden været anseet for rigtig, og den har været accepteret af alle norske Historikere, i Regelen ogsaa af danske og svenske. Den første opposition mod den udtaltes i det Letterstedtske „Nordisk Tidskrift“ for 1878 (S. 94) af Hr. Claes Annerstedt, som hævdede, at efter Originalbreve maatte Birgitta være Datter af Lagmanden Knut Magnussøn i Vestergötland.[1] Ogsaa her i Norge er Tvivl bleven reist ved Udgivelsen af Brevet No. 124 i 10de Bind af Diplomatarium Norvegicum, hvoraf det sees, at det Hamarø, som
- ↑ Hertil henvises i svensk Historisk Tidskrift for 1884, 2det Hefte (S. XXX) af Dr. E. Hildebrand.
