elven helt op til dens udspring fra Svartediket. Hvad der styrker denne antagelse, er, at der paa den modsatte side af elven fandtes andre, utvilsomt gamle gaarde, nemlig Haukeland og det nuværende Krohnstad, der først i 1723 fik dette navn af gaardens daværende ejer Claus Krohn, medens gaarden i en matrikel for 1665 kaldes Honstad, rimeligvis en forvanskning af Hund-staðr eller staðir.
Det første bidrag efter Bergens anlæg til at bestemme Aalreksstads ejendomsforhold giver en fortegnelse af 1507 over klostret Nonneseters jordegods. Heraf fremgaar, at „Aarested“ og dens kirke dengang og, som det maa formodes, fra ældre tid af tilhørte dette kloster. Spørges der nu, hvorledes gaarden kunde være kommet i denne haand, kan dette neppe besvares paa en mere tilfredsstillende maade end derved, at gaarden har udgjort en del af det store „mødrenegods“, som Magnus lagabøter i testament af 1277 skjænkede det nævnte kloster. Hans moder Margrete († 1270), Haakon Haakonssøns dronning, var som bekjendt datter af hertug Skule og Ved dennes død (1240) hans eneste arving. Hertug Skule nedstammede igjen i ret linje fra den engelske Toste Godvinssøns søn Skule, der fulgte med Olaf Kyrre fra England efter slaget ved Stamfordbro. Det sees endvidere af sagaerne, at Olaf Kyrre skjænkede Skule flere gaarde i nærheden af byer, hvor kongen plejede at holde til, blandt andet paa Hordaland. Det ligger saaledes meget nær blandt andre gaarde at tænke Paa kongsgaarden Aalreksstad. Men naar Lange i sin Klosterhistorie dertil bemerker, at gaarden saaledes gjennem dronning Margrete var kommen tilbage til kronen, er dette mindre rigtigt, da kong Magnus’s betegnelse af godset som hans mødrenegods tvertimod viser, at det ikke var kronens, men kongens private ejendom. Efterat godset ved klostrets nedlæggelse var kommet til kronen, skjænkede kong Frederik I som bekjendt i 1528 det hele til Vincents Lunge, som paa klostrets tomt indrettede en ny bygning, hvor han senere boede. Lungegaarden, som hovedsædet efter ham blev kaldt, Og den dertil umiddelbart stødende, da som ladegaard benyttede Aarsstad gik fra nu af i lang tid nedigjennem hans slegt. Han
