Det er hos os kun sjeldent, at man, saaledes som ved de nævnte gaarde, kan forfølge deres historie nogenlunde i sammenhæng ned igjennem tiden. Dog sigter jeg ikke med „historie“ til ydre begivenheder, som staa i forbindelse med disse gaarde, men til de forandringer, som gaardene tid efter anden have undergaaet med hensyn paa deres omraade og ejere. En stor del af, hvad her skal anføres, vil forresten være kjendt, navnlig fra mine meddelelser paa forskjellige steder eller fra Langes Klosterhistorie; men det manglende er her saavidt muligt udfyldt og den kronologiske forbindelse gjennemført.
Som bekjendt maa det antages, at Aarsstads oprindelige navn Álreksstaðir er fremgaaet af gaardens beliggenhed under fjeldet Álrekr eller nu Ulriken. Det er ogsaa bekjendt, at gaarden allerede i Harald haarfagres tid, højst sandsynlig endog før, var kongsgaard. Dette forhold har udentvil endnu været tilstede, da Olaf kyrre blev konge (1067), og kort tid efter, i eller før 1070, grundlagde han det nuværende Bergen som kjøbstad. Det kan neppe sikkert afgjøres, om byens oprindelige navn, Björgvin, hidrørte fra en derværende selvstændig gaard, hvis omraade helt og holdent gik over til by, eller om navnet maaske rimeligere kun knyttede sig til en del af strøget, og at dette i sin helhed henhørte under kongsgaarden Aalreksstad, saaledes som et ved midten af det 16de hundredaar nedtegnet sagn beretter. Saameget synes ialfald vist, at Aalreksstad efter anlægget af byen maa have stødt umiddelbart til denne, saaledes at den sidstes sydgrænse og Aalreksstads nordgrænse faldt sammen. Linjen gik saaledes ifølge byloven fra Aalreksstadvandet, nu Svartediket, til Korsbro eller den bro, som ligger over elven i det nuværende Fløen. Gaardens øvrige grænser have da højst rimelig faldt sammen med de vande eller vandløb, der fandtes nærmest gaarden og bare dens navn. Efter dette maatte linjen her have gaaet fra nysnævnte elv i Fløen over Lungegaardsvandet (Alreksstaðavatn) til mundingen af den nuværende Møllendalselv, endnu i 1565 af Absalon Pederssøn kaldt Aalreksstadselv, og derfra fulgt
