gen opbevares nu, uagtet dens Vigtighed for Norge, i den arnamagnæanske Samling i Kjøbenhavn, betegnet No 328 folio. Den blev nemlig i Begyndelsen af forrige Aarhundrede laant af Arne Magnussøn, og er ej siden bleven tilbageleveret. Hidtil har den ej været udgivet.
b) Det saakaldte Bergens Kalvskind, eller en i Aarene 1360—70 tagen Copi af ældre Fortegnelser over Kirkegodset i Bergens Stift, indrettet omtrent paa samme Maade som „den røde Bog“, men langt mindre paalidelig, da Afskriften viser sig at være noget unøjagtig. Derhos mangler den hist og her store Stykker. Ogsaa denne er kommen ind i den arnamagnæanske Samling, hvor den er betegnet No 329 folio. Men den er mere tilgængelig, end „den røde Bog“, fordi den i 1843 er udgiven ved det akademiske Collegiums Foranstaltning
c) Aslak Bolts Jordebog, eller Fortegnelse over det vidtløftige Bispe-Gods i Nidaros Bispedømme, affattet strax efter Erkebiskop Aslak Bolts Tiltrædelse 1428. Den indeholder fortrinlige geogr. Oplysninger for dette Bispedømme, det vil sige hele det nuværende Throndhjems Stift tilligemed Søndmøre og Nordlandene. Ogsaa denne Codex har desværre en Lacune, der falder i den Deel, som indeholder ydre Throndhjem og Nordmøre, og den er overhoved saa brøstfældig, at den trængte til, snarest mulig at udgives. Den opbevares i det norske Rigsarchiv.
d) Fortegnelse over de tunsbergske St. Stephans og St. Jørgens Hospitalers Gods, optagen 1445. Det er en lang Pergamentsrolle, der opbevares i det deichmannske Bibliothek i Christiania, og isærdeleshed giver Oplysninger med Hensyn til Vestfold.
e) Fortegnelser over St. Michaels eller Munkelifs Klosters Jordegods, den ene fra 1487, indtagen ved Enden af den i dette Aar foranstaltede Samling af Klostrets Adkomstbreve, en anden fra 1463, og en tredie noget sildigere; de opbevares alle i den arnamagn. Samling, Additamenta No 98, 99; men den første og den sidste er tilligemed Brevbogen udgiven 1845. De ere især oplysende for Bergens og Stavangers Stifter.
f) Fortegnelse over Kastelle Klosters Jordegods i Elvesyssel, optagen 1485; den opbevares i det svenske Rigsarchiv, men er aftrykt, skjønt med mange Fejl, i Holmbergs „Bohuslens beskrifning“ 3 B. S. 363—366.
g) Fortegnelser over Throndenes Kirkes Gaarde i Haalogaland omtrent fra 1400, paa Pergamentsstykker, der opbevares i den arnamagnæanske Samling.
Vi mangle saaledes Jordebøger for Hamars og Stavangers Stifter, saavelsom for alle de øvrige Klostre og geistlige Stiftelser; der findes vistnok senere Fortegnelser af dette Slags, men de ere os i nærværende Materie ej til Nytte, da de i Almindelighed ikke længer fremstille de gamle Navnformer, men derimod allerede fremstille Navnene lempede efter den danske Retskrivning. Disse Savn ere derfor saare følelige; imidlertid kunne de dog nogenlunde udfyldes ved den overordentlige Mængde af Diplomer eller Perga-
