milli fjalls ok fjöru; det Sted udenfor Kysten, hvor Lavvands-Grunden ophørte og styrtede stejl ud mod Dybet, kaldtes marbakki eller marreinsbakki. Ogsaa Ebben kaldtes fjara, Floden derimod flóð, og den Deel af Stranden, som ved Flodtid overskylledes, og kun ved Ebbetid var tør, kaldtes flœðarmál (neutr. pl.; gen. mála). En Malstrøm kaldtes svelgr, en Brænding eller blindt Skær kaldtes boði, et Sandrev ris; en spids opstaaende Klippe slapi, tildeels og drangr. En Pynt eller et Skær, hvor enten Sælhunde fangedes, eller hvor man kund sanke Duun og Æg, eller hvor der faldt godt Fiskeri, kaldtes ligesom, ver, og var da enten selver, fuglaver, eggver, eller fiskiver.
En Mængde Halvøer forbandtes med Fastlandet kun ved flade, ubetydelige Jordtunger, eið, over hvilke man, naar det lod sig gjøre, heller drog Skibene eller Baadene, end at sejle omkring hele Halvøen. Et saadant Sted kaldtes da ofte drag (det gaeliske tarbet).
Blandt de betydeligere Øer ved Norges Kyst kunne følgende mærkes:
Senja (g.—u) el. Senjan (g.—unnar), nu Senjen, i Hálogaland, vestenfor Malangerfjorden. Den adskilles ved Geigusund (Eksund) fra Fastlandet.
Hinn, nu Hindøen, Norges største Ø, i Hálogaland, S. V. for Senjen, adskilt ved Tjaldasund (Tjeldesunnd) fra den nærmere Fastlandet liggende Tjaldey (Tjeldø). Den østlige Deel deraf hørte til det District som kaldtes Amd eller Ömd, hvorom nedenfor; den vestlige til Districtet Vestráll. Paa Østsiden laa Þrándarnes, hvor der i Oldtiden var et berømt Tempel, og hvor siden Thinget holdtes. I Nærheden var Bjarkey, Bjarkø-Ættens Hovedsæde.
Anguley eller ôngul, nu Engelø, med Kongsgaarden Steig, nu Stegen, i Hálogaland.
Dun eller Dyn, Døn-Ø, ogsaa kaldtes Dynjarness-ey efter Dynjarnes, nu Dønnes, den nordligste Gaard paa Øen, laa lænere mod Syd, i Hálogalands sydligste Deel. Rimeligviis er det denne, som forstaaes ved Plinis's Dumna, i hans Beskrivelse over de nordlige Egne af Europa. (Hist. nat. L. IV. c. 16).
Álast eller Álöst, nu Alsten-Ø, sydligt i Hálogaland, ved Indløbet til Fjorden Vefsn<7tt>.
Leka, nu Lekø, udenfor Naumdalens Kyst.
Njarðey, nu Nærø, en lille Ø udenfor Naumdalen, paa Nord-
