og Skerfheimr, Ullarini og Ullarheimr, o. fl. Denne Ombytning af -vin med heimr er, som jeg allerede ovenfor har ytret, vistnok betegnende med Hensyn til Overgangen fra et mere nomadisk eller idetmindste endnu ikke fast, men nybyggermæssigt Ophold paa et Sted til en blivende Nedsættelse. Den skjønne, til Græsgang skikkede Egn (vin) bringer Nybyggeren til at standse; naar han har taget fast Bolig, bliver Stedet først hans Hjem (heimr). Og derfor finder man ikke sjelden, at ved Navne, der endes med -vin eller -heimr, dette Tillæg endog er udeladt som uvæsentligt til Localbetegning, og kun den første Deel, der egentlig betegner Stedet, brugt i Fleertal. Saaledes kaldes netop det nysomtalte Þoptvin og Þoptheimr ogsaa slet og ret Þoptar, eller á Þoptum, og naar Staden Björgvin, Bergvin allerede i de ældste paa Latin forfattede Documenter, hvor den omtales, kaldes Bergæ, g. Borgarom — hvilken latinske Navnform siden er vedbleven — saa er dette heller ikke andet end en latinsk Oversættelse af Navnets fornemste, betegnende Deel Björg, Berg ɔ: Bjerge, maaskee i den feminine Form Bergar, som ovenfor er nævnt. Der findes forresten Antydninger til, hvad der i og for sig er rimeligt, at den blotte Fleertal-Endelse udtrykker noget mere udstrakt, ubestemt, et heelt Strøg, medens -vin betegner noget mere specielt, det fornemste Sted eller den oprindelige Hoved-Gaard i Egnen. Det nuværende Bamble Sogn vestenfor Langesundsfjorden kaldes saaledes i Oldskrifter Bamblar, á Bömblum eller Bamblum, hvormed det hele Hered eller Distrikt betegnes; Kirken, der ligger paa Gaarden Skeiðis Grund, kaldes derfor Skeiðis kirkja á Bömblum. Men i Districtet findes ogsaa en Gaard ved Navn Bamble, og denne skrives i „den røde Bog“ (fol. 30. a.) Bamblyn (ɔ: Bambl-vin). Den samme Forskjel har vel oprindelig været mellem þoptar (Strøget, Grenden) og Þoptvin (Hovedgaarden), mellem Björg (Strøget i hine Bjergegne) og Björgvin, (Stedet, hvor Byen anlagdes). En Analogi er det ogsaa, naar man i „den røde Bog“ finder Øen Nøterø skreven Njótarøy, Njótarey, men Gaarden Nøterø paa denne Njótarini. Muligt kunde det nu ogsaa være, at -heimr oprindelig har antydet noget mere omfattende, end -vin, eller et heelt Strøg eller en Samling af Boliger; dog bruges -heimr meget ofte om enkelte Gaarde. Paa samme Maade anvendes ogsaa Fleertalsformen -heimar, og det maa vel mærkes, at Forskjellen mellem Enkelttals- og Fleertals-Formen somoftest nøje overholdes, saaledes at en Gaard, der f. Ex. heder Sólheimar, ikke skrives Sólheimr eller omvendt. Saavel heimr som vin sammensættes med Appellativer, ej med Egennavne, f. Ex. Vatnheimr, Sólheimr,Eiðheimr, Bjargheimr,Björgvin o. s. v.
Af Ord, der betegne en Højde, gives en heel Deel, alle vistnok med noget forskjelligt Bibegreb, hvilket dog nu vanskeligt lader sig bestemme. Temmelig almindeligt, især paa Island, er hváll eller hvóll, hóll, baade enkelt og sammensat, og da ofte med Personsnavne; det synes at være forskjelligt fra hvalr, og dette igjen fra Válr enkelt f. Ex. i Válir (Vaaler), sammensat i Ullarválr (Ullevaal); alle synes dog at betegne en Forhøjning, større eller mindre.
