var det behageligste Sted. Hvilken af begge Betydninger er den oprindelige, lader sig vanskeligt afgjøre; men tager man Hensyn til Ligheden, og vel derfor ogsaa Slægtskabet med Ordet vinr ɔ: „Ven“, skulde man dog nok helde til den Mening, at Ordet egentlig har betegnet „Velbehag“, „behageligt Sted“, og at Betydningen „Græsgang“ er afledet. Overgangen fra en foreløbig Dvælen til en fast Beboelse, og da rimeligviis ogsaa fra Fædrift til Agerbrug, betegnes heel anskueligt ved Ombytningen af Ordet vin (behageligt Sted, Græsgang) med heimr (Hjem); det skal nemlig snart nedenfor vises, hvorledes flere sammensatte Stedsnavne have en dobbelt Form, een paa vin, og een paa -heimr, hvilke bruges i Fleng. usammensat forekommer vin temmelig ofte, især i Flertal; i Thelemarken er saaledes et Vinjar, g. Vinja (nu Vinje), den nordvestligste, mindst til Agerbrug og mest til Fædrift skikkede Deel; Suledals Kirke i Ryfylki heder Vinje Kirke, Vinjar kirkja, og Gaarden, paa hvis Grund den ligger, saaledes vin; en heel Aatting paa Voss hed, og heder endnu Vinjar áttungr, eller kortere Vin; et Vin, eller Vinjar kirkja, nu Vinje Kirke, findes og paa Nordmøre, og Snaasens Kirke i Sparbyggjafylki heder ligeledes Vinje Kirke; i Skaun paa Hedemarken er et Vin (Ven). Sammensat har Ordet en endnu større Anvendelse, og forekommer især i Hørdafylke, hvor vi strax finde Kjøbstaden Bergens Navn saaledes dannet, nemlig af Björg- eller Berg (Bjerg) og vin: Bjargvin, Björgvin, Bergvin. Efter en for den med de germaniske Sprogs Lydforhold fortrolige meget bekjendt Analogi ombyttes vi, naar en Consonant kommer foran, med y, eller maaske rettere med o eller u, (f. Ex. kona for kvina, koma for kvima), hvilket igjen paa Grund af det oprindelige, og endnu i Flexionen efterfølgende j er omlydet til y, saaledes Björgyn, Þoptyn, eller v udelades aldeles, f. Ex. Björgin. Og, mærkeligt nok, af Formen vin er der atter dannet en saakaldet svag Declinationsform vini, gen. vini, sjeldnere vinar, der især bruges med udeladt v: ini, og som er den forherskende Søndenfjelds, medens den oprindelige Form vin er brugeligere Nordenfjelds. Derhos maa det mærkes, at Endelsen -vin i Sammensætninger foretrækker Genitivformen vinar, medens -yn foretrækker -ynjar, rimeligviis for at kunne beholde Omlyden; saaledes Björgvinar og Björgynjar. Endelig er det sædvanligt, at Bogstavet v, hvad enten den beholdes eller ej, bevirker at et a i en umiddelbart foregaaende Rodstavelse somoftest omlyder til ö, ja endog ofte at et foregaaende ei faar den saakaldte sterke Omlyd og bliver til ey (udtalt oi), senere oy; i ligeledes til y. Alt dette vil bedst vise sig af enkelte Exempler. Af grön g. granar ɔ: Grantræ, og vin dannes Navnet Grönvin, ogsaa omlydt Granvin, nu Graven i Hardanger, det eneste Sted i disse Egne, hvor Grantræer findes; af sandr (Sand) og vin dannes Sandvin, Söndvin, Söndyn, Söndini, Sandini, af hvilke Former den første er hyppig paa Vestkanten, f. Ex. Sandven i Hardanger, de sidste paa Østkanten, f. Ex. Sandini sókn, nu Sande Sogn nærved Drammen. Af Leir (Leer) og vin dannes Leirvin, og med stærk Omlyd Leyryn, Leyrini; deraf er Navnet paa en Bygd i Romerige, Leyrinskógr, nu Lørenskogen,
