Side:Herre - En Jægers Erindringer.djvu/19

13

Landskaber tvende Elve, som kun Faa have seet paa dette Stykke af deres Bane. Elveløbet er her rivende og voldsomt; her knække de Granen og styrte sig nedaf Fjeldet, og Aaserne sukke ved deres Slag. Solens Straaler spille mellem de mørke Naaletræer ned paa Fossens Støvregn, og Elven kjender her ingen anden Bro end den Regnbuen bygger i lunefulde Sommerdage. Disse Vandes Leie er dybt og sort; hvidlige halvraadne Birkestammer ligge hist og her i Strømløbet. Granerne bøie sig over dem og Oretræets Blade pidskes af Fossefaldet. Sydlig for Mostuemyrsæterne forene disse Elve sig, og gaae under Navnet „Lomma“ forbi Jonsrud, og nu kjender Enhver dette Vasdrag, som driver Bærums Jernværk. Hine øde Landskaber, der omgive Elvene før Sammenløbet, faae deres særegne Charakter ved skovklædte Aase, der hæve sig fra Elvebredden og sænke sig ned igjen i lange øde Myrer. Blandt disse golde Strækninger er dog en enkelt Myrslette paa hvis lysegrønne og fløielsbløde Teppe sees nogle krogede Birke, og nærmere Aasen et Par høie, rødstammede Fyrretræer, der for det mindste Vindpust svaie med de sortladne Kroner. De hvide, bomuldsagtige Blomster og Moltegræsset sees adspredt over hele Myren, og enkelte Enebærbuske strække deres graaelige Grene langs den grønne Bund. Omtrent midt paa Myren glimter der, mellem høit og sammenvoxet Siv, den sidste Rest af den Søe, der i gamle Dage udentvivl har bølget over denne Slette; men Nord for den staaer Skoven igjen rank og fro-