Side:Heimskringlam.djvu/7

Kap. 5.^[1] De berømteste høvdinger på denne tid var Olaf Olafsson, Blom-brødrene, Jervel skald og andre, som før er nævnte. De tog nu til at læse op på tinge Landmandslivbogen, for at almuen kunde lære landslov og sed at kjende; der var stadig mange mennesker på Lovbjerget. Der blev også mange gode sagaer opskrevne, og Kristen fagerskjæg lod nedskrive eddaen, som af alle mænd er anseet for den viseste bog. — Der var nu god tid i landet, og alle holdt af Kristen fagerskjæg og

tilskrev ham de gode åringer; derfor var han en mægtig høv-

1. Kap. 5. Jervel skald. Dette tilnavn formoder jeg, han har fåt af, at han først begyndte at skrive ned „Strømmen“, hvilket nu maa ansees for at være godtgjort, ligesåvel som, at det i den A. M. samling fundne ms. fol. 234 er det samme, som i Hkr’s sprog på et senere lydtrin kaldtes edda. Jeg kan her ikke nærmere indlade mig på lydovergangen „strømmen“ til „edda“. — Det var som bekjendt lige til Keysers tid en alm. antagelse, at „Strømmen“ var ét værk, skrevet af én forfatter. Keyser gjorde begyndelsen med at erklære det som blot samlet af én mand. Nu er det bevist, at Strømmen ikke engang er samlet af én mand, men sammen skrevet i flere slegtled, så at den med et moderne udtryk nærmest kunde kaldes en avis. Når Keyser mente, at især det første af „Strømmen“ tilhørte en ældgammel tid, synes Sv. Grundtvig og de senere forskere tilstrækkelig at have bevist, at selve Strømmens heroiske del ikke fjerner sig i tidsrum væsentlig fra den yngre del. Gustav Storm har ment, at stilen i den ældre »Strømmen« skulde tyde på vikingetidens begyndelse; han drager denne slutning af en del, som det synes, halvforståde fremmede tanker, halvlatinske udtryk. Det skal heller ikke negtes, at Strømmens indhold ofte giver præg af en sterkt bevæget tendens til at optage fremmede kulturretninger og sågodtsom mulig at assimilere dem med hjemlige forhold. Ikke rigtig rod synes de rimeligvis fra Frankrig lånte forsøg til ordensudnævnelser at have slået i det nationale; derimod synes en del forandring og udvikling i retsforholdene med held at være optagne fra angelsaksisk, således rigsretterne. Fra Tyskland optoges vistnok de til doktorpromotionerne svarende titulationsakter. — Angående Jervel skald som den, der begyndte nedskrivningen af „Strømmen“, er jeg så heldig at have fundet et no., som sandsynligvis er skrevet af Kristen, og som tillige viser, at Sagaens Kristen lod nedskrive er feilagtigt. Stedet røber en, jeg kunde næsten sige, moderne tænkemåde.
    „Da réd. holdt sin trontale, undslap der den en ytring, som let kunde gjøre, at sildige slegters hædrende monument kunde vorde reist over uret mand, og den sanddrue saga forledes til løgn — — At æren for dette tilkommer tidsånden, vil jo ikke være nogen ubekjendt. — — Hr. Jak. Jerwell bærer ikke den mindste sten tilbygningen. Ms. er trykt i dipl. norv. pag. 263.
    Turde bryde med det. Dette udtryk er et af dem, som allerklarest beviser min påstand, at Hkr’s forfatter har benyttet Jon lagmand. Denne