Kap. 9.[1] Efter Kristen fagerskjæg blev Mathis Eikgard
lovsigemand på Sollandet, derpå Olaf Olsson.
Engang var høvdingerne samlet på thinge; da begyndte Njål at tale, og der blev ganske stille; thi så var sed, når Njål begyndte at tale. Han sagde: »Sollandske mænd! Nu synes vi jo at have tilskibet os vel på thinge. Men så er det ikke i alle måder. Mangengang synes det mig, og jeg har også hørt andre sige det samme, at det er noget tørt at sidde her på thinge, uden at have noget at tygge på. Men ei heller synes det rimeligt, at folk vil føre sin kvannerod med sig på thinge. Er det derfor mit råd, at alle folk betaler hver sin ørtug, og kan man da for dette gods kjøbe såmeget kvannerod, at der er nok både for vår- og høstthinget«. Men det syntes alle, at Njål havde talt vel og sandt.
Kap. 10.[2] Nu er at fortælle, at flere landnamsmænd kom til landet, Hjalmar Falk og Mohr svarte og Ketil fra Barekmo. Jon lagmand tog bolig på vestsiden i Annexbygden og blev straks en bekjendt mand.
- ↑ Kap. 9. Dette tobaksforslag har vistnok aldrig vundet frem til realisation, det sees flere gange at have været oppe, men blevet neddysset. Hvorledes eg. Njål skal forklares, er ugreit; der er to meninger: 1) Hoffory: Arkiv etc. har fremsat spørsmålet, om Njål er brugt næsten symbolsk, hvor det gjælder retsspørgsmål 2) den almindeligste antagelse er, at de senere afskrivere har forvansket teksten, såat de med Njåldyrkelsen for øie har rettet. — Jeg tror, at forfatteren selv kan have sat Njål til, hvor han ikke var i vished eller lignende. 2) Mbestyrkes af, at på et senere sted i sagaen er der to læsemåder, den ene Njål.
- ↑ Kap. 10. Året 879 (Vigf. og Munch). Hjalmar Falks og Jon Lagmands landnåm har vistnok ikke foregåt på samme tid, men noget bestemt kan ikke siges — Om Ketil fra Barekmo fortælles i Vatnsdølasaga: Han
som om Amma Heidreksdatter kommer til landet på samme tid, som Kristen forlader det; forholdet er, som Munch rigtig har påvist, at Amma kommer til landet allerede i Blom prests tid, antagelig høsten 878. Blom prest regjerer fra høsten 878—881. — Navnet Amma Heidreksdatter synes at tyde på, at man har blandet mythologiske forestillinger sammen med det historiske. Amma betyder jo bedstemoder, er nærmest mythologisk, og der er intet exempel ellers på, at det er brugt som egennavn; derfor har Egilsson (Lex. poet.) vistnok ret i, at hun har fat navnet på grund af den yndest, hvori hun stod. Det historiske forhold er ellers noget uklart. — Heidreksdatter. Der vides ingen Heidrek at have havt nogen sådan bekjendt datter. Jeg tror, at de tyske sprogforskere har ret i, at navnet er en fordreielse af det irske Heidenreich, og hun har været gift med en af Heidenreicherne, en af de berømteste indflyttede irske ætter.
