Om ham fortæller folkene mange frasagn. Han var høi
af vækst, bred af lænder og en smuk mand at se til, han var
veltalende, og nogle sagde, at han var snakkelysten. Hans bror
var Jon Jonsson, som senere kom til Sollandet. Han blev siden
pilgrim og reiste til Jorsal sammen med Bård Sæberg. En tapper
høvding var ogsaa Godleif scholasticus og Simon benrad, samt
Brynhjulf Hansson og Gunnar Alfstad.
Nu syntes mange folk rundt i landet, at det gik underlig på thinget med sagerne i saa henseende, at der ikke var nogen ret eller slutning at faa. Det blev bare med snak, og det gik fra vårthing til høstthing, uden at der blev nogen greie. Ei hjalp det, at man førte vidner og kvidmænd og al den ting frem. Folk talte om dette, og der var adskillig misnøie. Mange har fra denne tid regnet vrøvlealderen.
Kap. 11.[1] En mand hed Godleif scholasticus. Han var søn af Are Marssøns, Atlesøns, Rognessøns hin hvide Hjørleifs søns Hordalandskonge. Godleif var en stor kjæmpe, den dristigste af mænd og driftig i alt. Han for på en reise til Irland; der fik han af en troldkyndig mand det våben, som heder Personen den fjerde. Der er at fortælle om den kamp, som han havde
- ↑ Kap. 11. Forunderligt er tilnavnet scholasticus, som jo ellers pleier at betegne en grammatiker og her bruges om sagaernes yndede bærserk
var elsket af alle og fredsæl. Han reiste til Ringerike, og mens han boed
der, tog han sot. Men så elsket var han, at næsten alle Sollandets
høvdinger, da han var død, reiste op til hans gravøl, for at hædre ham. —
Jon lagmand kaldes i Landnåmabok Samuel Jonsson.
I et ms., som er tillagt Jon lagmand, mon ikke ligner hans korte
consise udtryksmåde, fortælles, at han var Halvor gamles ven. „Velsigne
Halvor gamle, han gjennemgik alle mine skriftlige besvarelser“. Ligeledes
fortælles der en noget romantisk historie om et fiendskab med påfølgende
fostbroderskab mellem ham og Hjalmar Falk. „Hjalmar var mut og nådig,
skjønt, som Hall, bare året ældre. Men den gang Gunder med de
rynkede bryn og de flyvende lokker talte for sorgen i gjestebudet, da blev
Hjalmar og jeg fostbrødre.“ Fremdeles nævnes som hans ven Laurits
Boldemann Obadias Mika Nahum Malmfura Havnsund. Allerede dette
besynderlige navn synes at stemple beretningen som eventyrlig.
Godleif scholasticus, egennavnet Godleif synes en oversættelse af det
frankiske bonne-vie til Godleif, dette er da af folkeetymologien identificeret
med det nordiske Godleif. Ligeledes er vel benrad en misforståt overs. af
det frankiske Mi-skelet. — Disse landnåmsmænd er behandlet, som om
de kom samtidig til landet, hvilket er fuldstændig feilagtigt, således kom
Jon 879, Godleif 880, Simon 881.
