gult chack-træk, beregnet paa at flytte bønderne over til Oftedølerne og det rene venstre over til Bohèmen; den brikke som ofres er leteraturen.
Ved næste træk ofres jury for menighedsraad.
3die træk sortgul mat.
* * * Vi er kommen langt her i landet nu: der spilles røverspil med matadorer for at vinde bønder. — Dø gamle Sverdrup! dø! — før skjændselen hober sig alt for højt op over dit minde“.
De ser, højstærværdige herrer, hvor pene og tamme vi var. Rochefort vilde sikkerlig ha brugt udtryk som „skurke“, „kjæltringer“, „pak“ osv.; vi indskrænker os til at konstatere faktum —: herrerne befinder sig i ond tro. — De har handlet mala fide“.
Men ogsaa disse pene smaating er det mig bekjendt, at hr. Sørenssen ikke kunde like.
Og samtidig med at disse „Impressionister“ kom ud, saa havde den saakaldte Albertinebevægelse rejst sig og havde antat dimensioner. Der var blet holdt møde paa møde og fattet resolution paa resolution, som protesterte mod denne skammelige beslaglæggelse. Og tilslut var hele bevægelsen kulmineret i det store Albertine-tog, hvor 5 a 6000 mennesker med faner og klingende spil drog ned til Johan Sverdrup og forlangte, at han skulde gi Albertine fri.
