uenig i hr. Lambrechts’ mildere dom, saa siger de — ja det vil sige, det er altsaa hr. Christofer Hansteen som taler paa deres begges vegne; han siger:
„Det formildende som her skulde være tilstede, det skulde da væsentlig ligge i, at forfatteren, som det paastaaes, har havt en alvorlig hensigt, og udelukkende en alvorlig hensigt. Hvad dette angaar, saa holder jeg mig ingenlunde overbevist om, at det dermed forholder sig ganske saaledes, som det fra tiltaltes og hans defensors side er fremstillet. Naar der udkommer et skrift af den beskaffenhed, et skrift der indeholder ting som er stærkt pirrende for en mængde af individer, saa ligger det aller nærmest at tro, at det er skrevet for at skrive noget pikant, og noget som vil bringe pengefordel — det er altid det nærmeste man maa tænke paa ved saadanne lejligheder“.
— Højstærværdige herrer! — det modsatte var bevist. Det var bevist at der her ikke kunde være tale om nogen pengespekulation. Det var bevist at den bog som her forelaa, ikke var skrevet og ikke kunde være skrevet — „for at skrive noget pikant og noget som vilde bringe pengefordel“. Det var bevist indtil evidens.
