repræsentant paa stedet, erklæret, at det lovbud som indeholdes i Forordningen af 27de Septbr. 1799 § 21, det lovbud nægted jeg bestemt at adlyde.
Paa en skriftlig, vidnefast erklæring af den art antog jeg, højstærværdige herrer, at øvrigheden kun havde ét svar —: en tiltalebeslutning.
Nogen tiltalebeslutning kom imidlertid ikke.
Nu, i løbet af en maaneds tid saa solgte jo jeg — ganske aabenlyst, og med autoriteternes vidende — de exemplarer af bogen som jeg havde reddet fra beslaglæggelsen. Det vil sige de komplette exemplarer da, Foruden dem havde jeg jo ogsaa liggende disse 300 førstedele uden tilsvarende 2den dele. Men som forfatter fandt jeg mig ikke tjent med at sende disse førstedele alene ud i verden, og jeg lod dem derfor bli liggende deroppe paa det loft hvor de laa.
Saa kom højesteretsdommen af 22de septbr. ifjor, og bestemte at disse bøger skulde konfiskeres.
Nu,jeg gik jo ud fra at den dom som enhver anden skulde fuldbyrdes, ikke efter domfældtes egen, men efter øvrighedens foranstaltning, og jeg vented altsaa, at øvrighe-
