Den nordbo som nærmer sig Neapel første gang med toget fra Rom, med toget som naar frem mellem 11 og 12 om natten, – og luften er klar, men uden maane, han glemmer ikke synet av Vesuv høit deroppe tilvenstre, selv om han forinden har set sig blaseret paa alle malerierne, som fremstiller det. Og alle de illustrerte brevkort formaar ikke siden at slette indtrykket. Dette rosenrøde, fede flammegenskin, som slikker op fra kraterets bund, flakker urolig inde i hvirvlende røgskyer, som stiger mod himlen; stummende sort nat, og saa flammeskæret! – Og man synes i øieblikket det slet ikke er noget underligt, at der i svundne tiders teologi har været stemning oppe for at henlægge Styx og Acherusia her og nedgangen til underverdenen – her var jo hul paa jorden! Intet under heller, at «troldmanden» Vergil, som hadde pla-
