Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/181

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
– 181 –

da det lidt efter lidt viste sig at Endossenterne ogsaa maatte stryge med, og Bankerne i Kristiania og Andre, som havde disconteret hans Papirer, oven i Kjøbet maatte lide betydelige Tab, saa voxte Forbauselsen og Skriget, og i Pressen og i Samtaler blev den faldne Mand, som sædvanligt i slige Tilfælde, stemplet som Svindler og tillagt alle de Mangler paa Forstand og paa Orden i Forretningsførelse, som tænkes kunde. Endossenternes og Bankernes Tab vare rigtignok ogsaa saa store, at det er vanskeligt at fatte, hvorledes det er gaaet til, at Bredesen har kunnet tilintetgjøre slige Formuer, naar man ved, at han var en Mand med gode Evner, bedre Kundskaber end almindelig blandt hans Standsfæller og havde en Indsigt og Erfaring om Værdier af Skov- og Jordeiendomme, hvoraf Boets Masse hovedsagelig bestod, som Faa eller Ingen i vort Land. Ole Bjørnebye tabte hele sin Formue, værdsat til 100,000 Spd., Vøringsaasen i Elverum et lignende Beløb, O. Lemnerbye, B. Gulbrandsen, Creditbanken, Creditkassen og Akers Sparebank strøg med for uhørt store Summer. Hvad Omsted tabte, har jeg ikke hørt, men han maatte omtrent samtidig med Bredesen opgive sit Bo og døde pludselig kort Tid efter som aldeles ruineret. Jeg har anført de ovenanførte Talstørrelser efter Hørensagen og er altsaa ikke sikker paa Summernes Rigtighed. Men trods den strenge Dom, som er faldt over denne Mand og hans mageløst storartede Spekulationer og umaadelig store Underballance, saa har jeg dog af velunderrettede og uinteresserede Mænd hørt, at den Beskyldning som Enkelte har slynget ud mod ham, at han skulde have noget sat tilside, er fuldkommen ubeføiet, idet det er hans Svigersøn, Grosserer Jacobsen i Fredriksstad og Grosserer Young i Kristiania, som har skaffet ham Gaarden Gjølstad i Brandvold, hvor han nu bor og har Midler til der at leve sorgfrit.

Hos Lensmand Astrup og Frue paa Nygaarden, som vare børnløse Folk, men havde flere Slægtninge i Huset, nød jeg en særdeles forekommende og venlig Behandling, og uagtet Lensmandsforretninger vare trivielle og usmagelige, vilde jeg rimeligvis have slaaet mig til Ro endnu en Tid der, især da man forespeilede mig Rimelighed af at faa Ombudet efter A., dersom der havde været tilstrækkelig og passende Beskjeftigelse for mig, men efterat Lensmanden, som var en meget arbeidsom og dygtig Mand, var bleven frisk, fandt jeg mig ofte overflødig og længtes derfor efter en anden og mere belovende og indbringende Stilling.