meldte Samfund. Det var ligesom Alle stiltiende vare enige om at bære denne Tort med Resignation og med det Forsæt, hver for sig at gjøre sit Bedste for at erhverve Kundskaber og Dannelse, for senere i det praktiske Liv som Examinater at konkurere med de mere begunstigede og ofte fordringsfulde og overmodige Kandidater.
Men hvad var nu egentlig Aarsag til, at Studenterne nægtede Præliminaristerne Adgang til Studentersamfundet?
Det formelle Svar lød, at Studenterne ere akademiske Borgere, og at det kun er for Saadanne Studentersamfundet er til, medens Præliminaristerne kun ere admiterede som Studerende ved Universitetet uden Indskrivning som akademiske Borgere. Med andre Ord: Studenterne danner efter Tidens Aand og Smag, ligervis som Skræddere og Skomagere, sit Laug, hvor kun de, som høre til Lauget have Adgang, og til Lauget høre kun de, som have taget Studenterexamen. Dette var nok det officielle Svar, Studenterne i sin Tid havde givet Præliminaristerne paa Andragende om Adgang til Studentersamfundet. Men det var et Svar, som ikke var hverken passende eller tilfredsstillende. Inmatrikuleringen (Indskrivningen) som akademiske Borgere var en blot og bar Form, medens Sandheden var den, at de norske Studerende havde den samme uhindrede og fri Adgang til Universitetet og Forelæsningerne og maatte gjennemgaa netop de samme Lærebøger og udholde netop den samme Examen eller Fagprøve som Studenterne, kun med den Undtagelse, at de norske Studerende vare fri for Romerret. Hvad var under saadanne Omstændigheder rimeligere end at de norske Studerende ogsaa blev stedet Adgang til Studendersamfundet, som jo var stiftet, for at de Studerende ved Universitetet kunne komme sammen, lære hinanden at kjende og samvirke til, at gjøre Livet som Studerende belærende, dannende og underholdende? Universitetet er netop stiftet for at sprede Kundskabens Lys udover
