Slagskibet »Ohio« gled langsomt ind i San Franciscos havnetrafik og kastet anker med en vældig larm. Det var en mild og behagelig vaarmorgen med en kjærtegnende bris fra Det Stille Ocean.
Paa det bakre taarndæk i læ av de store kanoner var der utspændt en hængekøie, hvor der laa en mand og stirret træt ut for sig. Litt tilhøire stod den brede gentleman, som i Colon blev fetert som direktøren for Credit Lyonnais, Aristide Cabot.
—De spiller et høit spil, sa manden i hængekøien.
Franskmanden trak paa skuldrerne.
—Dette er ikke mit arbeide, mumlet han. Jeg duer ikke til det repræsentative. Men hvad skulde ligaen gjøre? . . . Francois Delma forsvandt, Heredia er død . . . saa maatte jeg tilpers . . . Det blir en god job, naar alt gaar i laas. Saan omkring 2–300,000 dollars, hvis mine sidste anvisninger glider i »Frisco«s banker.
—Men Cabot——?
—Cabot—det er foreløbig mig. Den anden og
