—Hvad ønsker De? sa vaktmesteren strengt.
—Det var en kuffert, jeg skulde levere til bankchefen, svarte bybudet.
—Heri banken? . . . Det var vel til privatleiligheten? . . .
—Nei, sa bybudet stædig. Det var nok her.
—Naa, — det er den vei, sa vaktmesteren og pekte paa en dør.
Bybudet bante sig vei mellem de mange mennesker og banket paa døren . . . .
Bankchefen skalv. Han ventet hovedkassererens sidste bud om ordre for stængning av kassen. . . .
—Naa, hvad vil De? spurte han lettet, da han saa bybud 44 skride over terskelen.
—En kuffert, hr. bankchef, sa manden.
—En kuffert?
—Jeg fik ordre til at bringe den hit av en mand, som kom med Munkedamstrikken til Stortorvet . . .
Bankchefen greb kufferten, og bybudet gik. Han veiet den i haanden. Den var tung og solid. En nøkel hang ved laasen. Han grep den og laaste op. . . . Foran ham laa der en 10 store pakker med tyske riksbanksedler og en mægtig rulle med guld . . . .
Hovedkassereren kom ind likblek.
—Vi maa lukke, sa han stønnende. Der findes ikke en krone mere i kassen.
—Nei, sa bankchefen triumferende. Ta pengene her. Læg dem frem i glaskapet. Send Fredriksen ned til Norges Bank for at veksle. Det er 600,000 mark.
