Men kassereren betalte ut, og smilet paa hans ansigt blev blidere og blidere, jo mere hans beholdning svandt ind. Det kritiske øieblik var nær, men han hadde sine ordres . . . Stormen maatte rides av og tilliden gjenoprettes.
Ved ½12-tiden sendte kasseren bud efter de sidste kontanter i hvælvet.
Det var spændende øieblikke, flaget vaiet utenfor, men indenfor laa ængstelsen og bekymringen som en elektrisk tordenstemning. Man ventet en utladning . . .
Inde paa sit privatkontor gik bankchefen frem og tilbake. Klokken var et kvarter i 12. Hovedkassereren hadde sendt ham et bud om, at kontantbeholdningen holdt paa at slippe op. . . . Der var ingen utvei mere mulig, . . . hvis ikke . . .
Hans hænder skalv, mens han mekanisk bladet om i sine papirer. . . . For en underlig situation det var! . . . Bankens skjæbne berodde paa, om man kunde stole paa en skrivelse fra en tyv. . . . Han reiste sig og lukket op døren til banklokalet. Der stod hovedkassereren, solid og urokkelig og halte tiden ut, . . . hans hylder var tomme! . . .
Bankchefen slog døren igjen og gik hurtig frem og tilbake og vred sine hænder. Dette var altsaa enden . . .!
— — —
Da kom der et bybud ind i lokalet. Han saa sig forvirret omkring og tok luen av sig. Han hadde en liten, brun haandvæske i haanden.
