Var verdensfreden brutt? . . .
Saa langt øiet rak, var det dypblaa tropehav klædd i panser og plate. Tykke røksøiler svømmet omkring i den klare, solmættede luft og kastet spøkelsesagtige skygger henover havspeilet. Og lange, næsten umerkelige dønninger vugget den største krigsflaate, verden nogensinde har set, ind mot den lave aasryg helt inde i den dypeste krok av Mellemamerika.
De mægtige, graagule kolosser hadde imidlertid ikke hastverk. Der vaiet fredelige emblemer fra de korte, kraftige master, og alle landes farver blandtes i den stillestaaende, straalesitrende luft. Fra nord kom mægtige dreadnoughter med stjernebanneret og de britiske farver . . . og fra vest gled Frankrikes og Tysklands trikolorer samtidig ind i synskredsen, fredelig side om side . . .
Derute tilhavs saa man Ruslands kraftige eskadre, utvekslende hilsener med seirherren fra Tschushima, og i yderste række øinedes de smaa kraftige krydsere
