Denne tredje var — „Greven af Oslo!“
Krag blev saa overrasket ved at se Greven her, at han ikke kunde undgaa at fare sammen.
„Greven af Oslo“ sad hele Tiden og stirrede paa ham. Krag forstod straks, at Greven maatte ha bemerket hans uvilkaarlige Overraskelse, og det forekom ogsaa Detektiven, at den forvovne Forbryderchef sendte ham et Blik, fuldt af Haan og Triumf.
„Hvis jeg er opdaget,“ tænkte Detektiven, „vil jeg sidde pent i det. Nu er Klokken 9, og det koster den ærede Greve blot en liden Anstrengelse, for at der ikke skal bli noget Whistparti af iaften.“
Han la Merke til, at Forbryderchefen hviskede nogle Ord til sine tvende Kamerater, som straks ogsaa begyndte at kaste stjaalne Øiekast over til Krag.
Krag skjønte, at nu gjaldt det at spille fint, hvis ikke Kjeltringerne enten skaffede ham afveien eller udsatte med sit Kup, fordi de havde faaet Mistanke om, at Retfærdighedens Haandlangere var dem paa Sporet. Krag kjendte „Greven“ for godt til at tvile paa, hvilken af de to Forholdsregler han vilde vælge, og hans Hjerne begyndte at arbeide intens for at finde en Udvei.
Pludselig reiste Detektiven sig fra sin Plads og skraaede over til en laset og lurvet Person, som sad alene ved et Bord ligeoverfor ham.
Krag slog sig ned ved samme Bord.
