Krag vidste drev Smughandel med Brændevin, og hvor Laddevinstrafiken florerede over alle Grænser. Endskjønt det var noksaa tidlig paa Kvelden, saaes allerede enkelte Berusede at sjangle omkring, og flere Kvindfolk af det rette Udskud drev forbi ham. Gadesølen laa dyb og ækkel, det stinkede fra Portrummene. Han var kommet ind i Kristianias Whitechapel.
Pludselig maatte Detektiven stikke sig ind i et Portrum, thi de to, som han forfulgte, stansede og vendte sig om. Da han et Øieblik efter gik ud i Gaden, var de begge forsvundet.
Men Krag tog det med Ro. Han vidste, hvor de var havnede. De havde netop stanset udenfor en liden Ølrestauration, og medens han stod inde i Portrummet, havde han ogsaa hørt Restaurationens Dørklokke klinge. Ligegyldig drev han forbi Restaurationen. Han kunde intet se, men hørte Støi og Skraal derindefra.
Da nogle Minutter var gaaet, aabnede Krag Døren og dumpede ind i Sjappen.
Hans Ankomst syntes ingen større Opmerksomhed at vække. Han gik rolig hen til et Bord og fik en Flaske Øl sat frem for sig.
I Begyndelsen saa han Skikkelserne derinde ligesom gjennem en Taagedis. Saa tæt hang Tobaksrøgen og Øldunsten. Men hans Øine vænte sig hurtig til Luften. Ved et Bord i den anden Ende af Værelset sad Isak og Tateren. De var nu truffet sammen med en tredje.
