bryderne i Udlandets Storbyer benytter til sine Indbrudsforetagender.
Greven kastede Silkestigen hen til Isak, som hurtig foldede den sammen og puttede den indenfor Jakken. Deretter tog han frem nogle korte, tykke Æsker, som blev behandlet med den største Forsigtighed. Detektiven forstod straks, hvad det var: Dynamit til Sprængning af ildfaste Jernskabe. Bylten indeholdt ogsaa en hel Del andet Indbrudsverktøi, alt Sager af det mest fuldkomne i sin Slags. Tilslut halede Greven frem nogle aflange, ubestemmelige Tingester, som han veiede prøvende i Haanden. Først da disse Gjenstande blev kastet omkring til Bandens Medlemmer, som hurtig stak dem til sig, forstod Detektiven, hvad det var: Haardt stoppede Sandposer af samme Slags som den, man havde slaaet Rentier Berg i Svime og Betjenten Græff ned med, før han blev dræbt.
Krag forstod nu, at det her gjaldt et stort Kup, og at Banden var rustet til alt, for at dette skulde lykkes, selv om det kom til at koste Menneskeliv.
Da de forskjellige Gjenstande var uddelt, begyndte Greven at tale; men han snakkede saa lavt, at det var umuligt for den intenst lyttende Detektiv at forstaa, hvad der blev talt om. En enkelt Gang opfattede han Ordet „Stenene.“
Straks efter hørte han Greven si: — — „Der hvor det elektriske Lys —.“ Resten kom bort.
