udenfor Teglverksovnen. Detektiven forstod, at de skulde undersøge Terrænet, om alt var trygt i Omegnen og ingen Uvedkommende tilstede. Etpar andre undersøgte Verket indvendig, krøb omkring mellem Bjelkerne og lod sine Blændlygter spille. Detektiven frygtede intet Øieblik for at opdages, dertil var hans Skjulested for sikkert. Gjennem nogle Sprækker kunde han selv useet overskue hele Situationen og følge Kjeltringerne i hver mindste Bevægelse.
Efter en Stunds Forløb kom de fire udsendte Spioner lige saa lydløst forsigtige tilbage igjen. Der aandede nok Fred og ingen Fare overalt, hvorfor Selskabet blev rolig siddende og vente.
Endelig præcis Kl. 7 gjentog Isak Manøvren fra Gaarsdagen: Han krøb frem til den lille Aabning i Tagtækningen, svingede sin Blændlygte et bestemt Antal Gange frem og tilbage og slukkede den derpaa hurtig.
Straks efter lød der en let Støi, og „Greven af Oslo,“ denne udsøgte Forbryder og denne ligesaa udsøgte Bandes forvovne Anfører, viste sig i Aabningen.
Han blev modtat i Taushed. I sin fillede Lazzaronforklædning stod han i nogle Øieblikke og lod Søgelyset fra Blændlygten streife sine Redskabers Ansigter.
Og han kunde i Sandhed ikke ønske sig bedre Forbundne.
Først den grovlemmede, kjæmpesterke Isak
