gaaet igjen, røbede de andre sig ved at tale høirøstet. Det gjælder et Kup, som skal iverksættes rimeligvis inat allerede. Amerikaneren kommer igjen paa Teglverket Klokken 7 iaften for at meddele Planen i sine Enkeltheder og mønstre de nye Folk, som Banden er ude og hverver.“
„Saa har vi jo en glimrende Anledning til at gribe ham.“
„Nei,“ svarte Krag, „lad dem nu løbe Linen helt ud, saa griber vi hele Banden paa fersk Gjerning. Jeg forklæder mig iaften igjen og skjuler mig i Teglverket. Naar saa Greven kommer, kan jeg faa vide, hvad der skal gjøres.“
„Greven?“ spurgte Opdagelseschefen forbauset.
„Ja,“ svarte Detektiven, „Banden kalder sin Anfører Greven af Oslo. Jeg har hørt det Navn i Forbryderkredse før. Der er det hædret og priset, og det er vistnok saa, at enhver større Forbryder og Morder her i Byen er Greven af Oslos givne Forbundsfælle. Deri ligger Mandens Magt. Hans Undergivne stoler blindt paa hans uomtvistelige Dygtighed. Hvor „Greven“ gaar, der følger de andre ham fanatisk i Hælene, selv om han gaar til de voveligste Eventyr.“
Detektiven reiste sig.
„Nu er jeg færdig,“ sa han. „Jeg vil komme til at tilbringe Dagen i forholdsvis Kjedsomhed, til Mørket falder paa.“
