stemt, at jeg laaste Døren, idet jeg gik. Morderen har altsaa aabnet den med Dirk eller falsk Nøgle. Derefter har han listet sig sagte og forsigtig opover Trapperne. Men nu kommer vi til et interessant Punkt.“
Opdagelseschefen bøiede sig spændt fremover for ikke at undgaa et Ord af Detektivens Beretning.
„Jeg havde ventet, at Mandens grove Støvler, som han havde trampet omkring med i det vaade Muld, skulde ha afsat tydelige Merker paa Trappetrinene, men dette saa jeg intet til. Derimod viste der sig Merker af nøgne Fødder. Manden maa altsaa ha tat Støvlerne af sig for absolut ikke at gjøre nogen Støi, medens han sneg sig opover. Ved Hjælp af nogle sterke Blændlygter fik jeg Sporene af disse bare Fødder ganske skarpt belyst. De viste sig noksaa tydelig, og jeg la særlig Merke til, at Fødderne paa Trappen afsatte noget fint, skiddenhvidt Støv, som jeg straks kjendte Oprindelsen til.“
„De ved,“ fortsatte Detektiven, „at jeg har en rig Samling af Støv- og Sandprøver fra Kristiania og Omegn, som jeg har studeret interesseret og omhyggelig i flere Aar, og som har været mig til uvurderlig Nytte ved forskjellige Undersøgelser. Nuvel! Jeg saa da straks, at det skiddenhvide Støv paa Trappetrinene skrev sig fra Omegnens Teglverksovne, hvor som bekjendt en hel Del Lazzaroner og løse Eksistenser holder til i kolde
