Trappeopgangene og udenfor Værelset, forat ikke nogen Uvedkommende skal komme ind.“
„Og der fandtes ikke nogetsomhelst Tegn til, at en Kamp havde fundet Sted, sa De?“
„Nei, ikke det mindste.“
Detektivchefen saa paa Krag med et spørgende Blik.
Krag sa:
„Det er igjen Mændene med Sandposen, som har været ude; det er nok farlige Folk med farlige Vaaben, dette.“
„Jeg tar straks derop,“ fortsatte Detektiven. „Vognen staar formodentlig parat nede paa Gaden.“
Chefen nikkede.
Krag bad Konstabelen følge med, og et Øieblik efter kjørte de begge opover til Krags Bolig.
Det var endnu ganske mørkt.
I Porten til den Gaard, hvor Krag boede, stod en Konstabel. Detektiven lod Drosken kjøre en Sving og sprang ud af den. Der stod en Gaslygte ved Gaarden, og Skinnet fra den faldt skarpt ned paa Gaden. Detektiven bøiede sig ned og undersøgte hver Plet af Jordsmonet. Ved Hjælp af et Par Blændlygter undersøgte han Gulvet i Porten og Trappetrinene opover til tredie Etage. Ved Undersøgelsen af Gaden og Porten gik Detektiven frem omhyggelig og maalbevidst som en Hund, der har fundet Sporet. Men da han kom til Trappetrinene, var det, ligesom han kom i Vildrede. Han bad om at faa endda nogle Blænd-
