hun blev ogsaa meget forbløffet ved at se, hvad der var foregaaet.
„Hvem i al verden har været inde i min Leilighed, siden jeg gik ud?“ spurgte Detektiven.
Husholdersken saa en Stund uforstaaende paa ham.
„Her har ingen anden været,“ svarede hun, „end den Telefonmanden, De ved.“
„Telefonmanden?“
„Ja, han kom en halv Times Tid efter at De var gaaet ud. De havde selv bestilt ham, sa han, til at efterse Telefonen og særlig Ringeledningerne, som Tordenveiret igaar havde bragt i Uorden.“
„Og hvordan saa han ud denne Telefonarbeider?“
„Akkurat som de andre. Han havde det mørkeblaa daglige Arbeidsantræk, med en Mængde Værktøi stikkende i Livremmen. Forøvrigt var det en tækkelig ung Mand paa nogle og tyve Aar; han bar en lyserød Bart.“
„Og denne Mand har været alene inde i mine Værelser?“
„Ja, jeg trodde —“
„Ved De, at denne Mand har villet bestjæle mig? Han har kanske gjort mig ubodelig Skade!“
Den gode Kone blev meget ulykkelig.
„Jeg skal sørge for at holde Dørene stængt herefter!“ mumlede Krag. Han foretog en hurtig Oversigt over Sagerne i sine Værelser. Saavidt han kunde se, var der dog intet stjaalet.
