„Hallo,“ raabte han overrasket, „hvem har
været inde i dette Værelse, siden Ulykken
skede?“
„Intet levende Menneske uden Konstabelen og jeg,“ svarede Husholdersken; „det var ogsaa vi, som fik bragt Herren op i anden Etage.“
Krag granskede nøie hver Flis i Dørtærskelen. Han havde opdaget et tydeligt Spor af en smal Mandsstøvle, helt ulig baade Rentierens og Konstabelens.
Detektiven tog frem sin Blændlygte og gik udenfor Huset. Efter en liden Regnskur tidligere paa Aftenen var Jorden endda myg og vaad. Krag søgte længe udenfor Trappen. Endelig opdagede han igjen Sporet efter den smale, elegante Herrestøvle. Sporet tydede paa, at Støvlens Eier maatte ha sprunget hastigt.
Længere borte fandtes nok et Aftryk af Støvlen — i Retning af Haven. Detektiven fulgte Retningen lige til Havegjærdet. Her var der ogsaa et Spor, men dybere end de andre. Det viste, at Manden maatte ha sprunget over Gjærdet og ind i Haven. Krag lyste med sin Blændlygte og undersøgte nøiagtig hver og en af de lange, spidse Gjærdestaurer. Pludselig kvak han til. Skinnet fra Blændlygten havde truffet noget blankt og gnistrende, som laa nede paa Marken mellem Sprinklerne. Detektiven greb det og holdt det op mod Lyset. Det var et Stykke af en Mansjetknap: den ene Plade og Lænken. Pladen dannedes
