disse Sager, tænkte Krag, eller kanske det er Bryggerimesteren.
Han vendte sig pludselig om og greb uvilkaarlig til Lommen.
I Døren stod Herr Müller, „Journalisten.“
Asbjørn Krag bukkede forbindtlig.
— Jeg kom nok i Skade for at gaa ind i feil Lugar, sa han, jeg haaber De undskylder.
Den mørke Tysker smilte og gav paa en meget tydelig Maade Plads i Lugardøren.
— Jeg har nemlig Lugar ved Siden af, fortsatte Krag, og da er det jo let at ta feil.
— Ja, svarte Tyskeren, især naar man er saa heldig at ha Lugar ved Siden af.
Krag merkede Brodden, men han lod som intet.
— Men det kan ogsaa være farligt, sa Tyskeren, idet han bukkede Krag ud af Døren.
— Hvad mener De? spurgte Krag leende; han spilte i dette Øieblik den gemytlige.
— Jeg mener, at det i visse Tilfælder kan være yderst farligt at gaa ind paa Andenmands Enemerker, fortsatte Tyskeren.
— Farligt! Jeg forstaar ikke — vil De ikke forklare Dem nærmere?
— Man kan nemlig risikere at bli der, svarte Tyskeren med et Alvor, som Krag umulig kunde ta feil af.
Men han lod fremdeles som intet. Han bukkede og skrabede, bad utallige Gange om Und-
