sagtne Farten, for at den ikke skulde løbe forbi Postdampskibet.
— Hallo! raabte Krag, „Dronningen“ ohoy!
En Skikkelse kom til Syne paa Kommandobroen. Det maatte være Styrmanden. Han stirrede nysgjerrig ned paa Motorbaaden, men han gjorde ikke Mine til at indlade sig med den. Han fjernede sig straks efter fra Rækverket.
Krag ventede i fem Minutter, men da han ikke hørte, at der blev git noget Signal til Maskinen om at sagtne Farten, raabte han igjen:
— „Dronningen“ ohoy!
Atter kom Styrmandens Ansigt til Syne paa Kommandobroen. Asbjørn Krag satte Haanden for Munden og skreg:
— Vi forlanger at bli tat op!
Manden paa Broen lo.
— Det kan vi ikke indlade os paa, raabte han, vi kan ikke gi os til at ta op Passagerer fra Baadene udover. Se at komme væk fra Siden.
Han fjernede sig igjen.
Da blev Asbjørn Krag sint. Han rev sin Revolver op af Lommen og skjød to Skud i Luften, saa det drønnede.
Styrmanden var i et Sæt henne ved Rækken og flere af Besætningen viste sig, blandt andre Hovmesteren, som, da han fik se, hvem der var i Baaden, hviskede nogle Ord til Styrmanden.
Endelig lød det kjendte Klokkesignal nede i Maskinen og „Dronningen“ sagtnede Farten. En
