i Brest, svarte Direktøren en ganske liden Smule ophidset.
— De interesserer Dem altsaa for Udenrigspolitik, bemærkede Krag ligegyldig.
Han havde nu opdaget, hvor den anden vilde hen.
— Udenrigsministeren har talt om Frankrigs Ære, som man ikke maatte komme for nær, fortsatte Direktøren, der er en noksaa spændt Situation i Marokko for Øieblikket. Forviklingerne dernede opstod for nøiagtig to Maaneder siden.
— Samtidig med, at De modtog Telegrammet fra det tyske Krigsministerium, om at Leverancerne af Sprængstoffet skulde fremskyndes.
Direktøren saa hurtig op.
— Akkurat; — har De ogsaa tænkt paa den Omstændighed?
— Jeg var straks klar over, sa Krag, at der var mægtige Kræfter i Bevægelse i den Hensigt at hindre Leverancerne, eller ialfald at forsinke dem.
— Og vi har stadig faaet Telegrammer fra Berlin, som ber os om at skynde paa for enhver Pris.
— Ja, der spilles tydeligvis et høit Spil, sa Krag, idet Droschen stansede udenfor Creditbanken, men vi skal alligevel forsøge at blande Kortene lidt fiffig for dem. Det er ikke første Gang, jeg har Forbindelse med den internationale Hasard.
Han tog den brune Haandvæske for at bære
