— Se ikke for interesseret ud, sa Krag. De
kan være aldeles overbevist om, at vi iagttages.
De to Herrer tog Plads i Droschen og Krag bad Kusken kjøre ned til Creditbanken, hvor han vidste, at han vilde træffe Chefen.
De kjørte i Retning af den anden Drosche, men pludselig satte ogsaa denne sig i Bevægelse.
— Jeg tænkte det, mumlede Krag, de kjører foran os, lad os dreie ned ad denne Gade, saa faar vi Vished for, at de forfølger os.
Han gav nu Ordre til Kusken og denne dreiede pludselig ned gjennem en Sidegade.
Det varede ikke længe, før de hørte Rullen af Vognhjul bag sig.
Asbjørn Krag smilte.
— Det er sjelden, jeg er i den Situation, at det er jeg som blir forfulgt, sa han, men til en Afveksling kan det være ganske grinagtig. De lægger forresten ikke Skjul paa, at de jager.
— De har jo ingenting at resikere, sa Direktøren, vi har intet Bevis mod dem.
Krag nikkede.
Da de kom ned paa Strøget, stansede Direktøren Droschen og vinkede en af Avisgutterne til sig. Aftenaviserne var netop kommet.
— Noget af Interesse? spurgte Krag, da Direktøren havde gjennemlæst et af Bladene. Han var ikke saa lidet forundret over Direktørens Slugvorenhed efter Nyheder.
— Delcassè har holdt en opsigtsvækkende Tale
