umulig at faa op igjen. Vi maatte bestille et nyt Hjul fra Essen og denne Forsinkelse gjorde, at Fabriken ikke kunde bli færdig de to Maaneder tidligere. Saa en vakker Dag overraskedes vi ved, at Arbeiderne gjorde Streik, simpelthen nedlagde Arbeidet efter at ha stillet nogle ublu Betingelser. Da det viste sig umuligt at hverve Streikebrydere, maatte vi gaa ind paa Betingelserne. Saa opstod der en Nat Ild i vort Materialhus og en ødelæggende Ulykke afværgedes kun i sidste Øieblik. En anden Nat forsøgtes Indbrud i vort Ingeniørkontor, hvor vi har alle vore Tegninger opbevaret. Tyveriet mislykkedes, men Tyvene undkom. Vi begyndte at føle os, som om vi skulde opholde os i en beleiret Fæstning, og vi satte hver Nat en Mængde Vagter ud. Efter at være rammet af en hel Del mindre Uheld, hvis Aarsag vi ikke kunde forklare, men som hvert især forsinkede Arbeidets Fremme, hændte endelig igaar Formiddag noget meget alvorligt.
— Et Menneskeliv gik maaske tabt, spurgte Asbjørn Krag spændt — han havde lyttet til Direktørens Fortælling med stigende Interesse.
— De har gjættet rigtig — næsten, svarte Direktøren. Jeg vil haabe, han staar det over.
— Hvem taler De om?
— Jeg mener Elsasseren, min Kompagnon. Da han igaar gik til Arbeidspladsen, blev han rammet af et nedfaldende Stenstykke. Blodig og forslaaet og i bevidstløs Tilstand blev han baaret
