med Konstablerne, saa en af dem tilslut maatte be ham holde Mund.
„Greven af Oslo“ blev sidst ført frem. Han havde paasat Haar og Skjeg af en brunlig Farve, men under de huskede Øienbryn stirrede Amerikaneren Nelsons følelsesløse Øine.
Han gik helt frem til Krag og Opdagelseschefen og bukkede ironisk for dem.
Med fuldstændig rolig Stemme sa han:
„Maa jeg gratulere mine Herrer til den overmaade heldige Fangst, De har gjort inat — arresteret den farlige Bande og dens Anfører „Greven af Oslo“.“
„De bekjender altsaa at være denne Mand?“ spurgte Opdagelseschefen.
„Hvorfor skulde jeg negte det? Nu er jo Spillet alligevel ude.“
„Ja, ikke alene for Greven af Oslo, men ogsaa for Amerikaneren Nelson.“
Med et mesterligt Forstillelsestalent satte Greven en yderlig forbauset Mine op.
„Det Navn mindes jeg ingensinde at ha hørt,“ sa han.
„De regner feil,“ svarte Krag, „i dette Øieblik er Deres Medhjælper i Droschen arresteret, saa De har ikke det Middel til at kunne bevise Amerikaneren Nelsons Alibi."
„Greven af Oslo“ fór sammen. Nu forstod han først Spillet var fuldstændig og haabløst tabt.
