„Spøg dog ikke med den Slags alvorlige Ting,“
svarte Assessoren, han blev mere og mere grætten.
I samme Stund ringte det paa Entréklokken.
„Der er han,“ sa de to af Herrerne paa en Gang.
Amerikaneren sad rolig og ventede, trommede noget nervøs med Fingrene paa Kortbordet. En god Menneskekjender vilde ha bemerket Spændingen i hans Ansigt.
Et Øieblik efter førtes Grosserer Bjørn ind og blev af Værten modtat med allerstørste Forekommenhed.
Halvt i Spøg bemerkede han:
„Ved De hvad, vi begyndte allerede at ængstes for Dem. De skulde bare hørt, hvad vor Ven Amerikaneren nylig sa om Dem?“
„Hvad var saa det?“ spurgte Grosserer Bjørn let smilende henvendt til Amerikaneren, som imidlertid havde reist sig.
„Ja, han bemerkede,“ fortsatte Skibsrederen, „he, he, skulde De ha hørt paa Magen: Han bemerkede: Tænk om Bjørn er blit dræbt af Røverbanden.“
Der gik en Grimace af Ubehag over Amerikanerens Ansigt.
Asbjørn Krag saa paa ham med et Par Øine, som Amerikaneren forgjæves søgte at undgaa. Herrerne satte sig til Kortbordet, og Skibsrederen begyndte at blande Kortene.
Spillet gik livlig og raskt som altid hos Skibs-
