10 VOLVENS SPAADOM
55. Midgards verger
vred den rammer;
hrat hver mand nu
bosted rydder;
feig ni fjed da
Fjorgyns-sønnen
gaar fra ormen,
urædd nidord.
56. Sol den sortner,
synker i hav jord,
blegner af himlen
blanke stjerner;
ræser da damp
og flammehav,
høi slaar heden
mod himlen selv.
57. Nu garm høit gjør
for Gnipahulen,
festet slitner,
Fenre render!
Véd frasagn mangt,
frem jeg ser lengre:
magters, guders
grufulde fald!
58. Anden gang hun
op ser stige
jord af havet,
atter klædt grøn;
fosse falder,
flyver der ørn
som paa fjeldet
fiske veider.
59. Æser mødes
paa Idavolden,
mindes mægtig
muldomslynger;
tunge tider
tanken soger
og «Fimbulty’s»
fordums visdom.
60. Der vil efter
underfulde
gyldne brikker
i grces findes,
dem de aatte
i old-dage.
61. Usaade vil
agre voxe,
hvert brudd blir bødt.
Balder vil komme;
paa Hropts hærtomt
bor Hod og Balder,
valguder, vel.
Vil I end mér?
55: Midgards verger ɔ: Thor. Fjorgyn ɔ: «Jord», Thors moder — 59: muldomslynger ɔ: midgardsormen Fimbulty ɔ: Oden. — 61: Hropt ɔ: Oden.
