Denne siden er korrekturlest
I.
Blandt golde Klipper gror et lidet Eden,
hvor Bergen skinner søndagsklædt og net,
hvor Mængden myldrer paa den grønne Plet,
mens alle Tanker flyve ud paa Reden.
Her spørges ei om Kulden eller Heden,
og ei om Aands-Bedrift og Folkets Ret;
her Bryst og Hoved er et Regnebret,
her gjelder Fisk foroven og forneden.
Se, Stedet har en grundforstandig Mine,
hvis Liv er evig bundet til Trafiken;
men den er selvgod, hanseatisk stiv.
For alskens Muser er det dog en Pine
at leve her anstændigt efter Skikken
og i Musæet selv et Pakbod-Liv.
Bergen var i Welhavens opvækstaar Norges største by, men den var alligevel ikke noget samlingspunkt for det unge Norges politiske bestræbelser eller almene aandsinteresser.
