Man vil efter dette forstaa, hvor forholdsvis ligegyldigt det er, om den ene Maalforfatter skriver mere østlandsk, den ande mere vestlandsk, en »Sola«, en anden »Soli« osv. Den fælles Skriftform skal lette Læsningen for Folk; men den skal ikke være noget Jernpanser, der hindrer Sprogets frie Bevægelse. Dialekternes Eiendommeligheder skal træde saavidt mulig frem; ellers vilde det hele snart stivne hen i grammatisk Pedanteri og død Korrekthed.
Vi har ikke engang noget imod, at der gjøres nye Forsøg paa at finde en Fællesnorm. Hvor genialt det første Forsøg end var, kunde der dog altid tænkes Mulighed for at finde noget endnu mere praktisk. Vi kan tage os Tid! I et Folks Liv regnes der ikke med Aar, men med Menneskealdre.
Nye Forsøg har ogsaa været gjorte, og de har havt sin Indflydelse. Men disse Forsøg viser ingen Tendens til at forflere sig, som Prof. Storm synes at tro. Tvertimod bliver de sjeldnere. Flertallet af de yngre bruger den sædvanlige Form. Dels fordi den efterhaanden er bleven mere »ind-
