IV
ja sikkerlig Mere, end det, som hidtil er samlet, at finde ikke alene i Telemarken, men ogsaa i de fleste andre Bygder i Norge. Jeg har derfor tænkt at udgive de Viseoptegnelser, jeg har erholdt eller senere maatte overkomme, efterhaanden, i forskjellige mindre, skilte Samlinger.
Den Række, som her til en Begyndelse meddeles, udgjør kun en mindre Del af det, jeg har samlet. Flere vigtige Viser har jeg her ikke taget med, fordi jeg haaber om ikke lang Tid at skaffe mig fuldstændigere Oplysninger om dem ved at blive bekjendt med endnu utrykte færøiske, danske eller svenske Sidestykker. Dog vover jeg ikke nu at bestemme, naar jeg kan lade en ny Række følge.
Samlingerne ville indeholde egentlige Viser samt Vers og Rim. Kun Folkedigtning i strængere Forstand optages; Viser i Folkesproget, som ere forfattede ved Pennen, ville her ikke blive udgivne.
Jeg indskrænker mig ikke til at meddele hidtil utrykte Opteg- elser; ogsaa Tekster, som forhen have været trykte, optages her, hvis de have været udgivne mindre nøiagtig eller kunne forudsættes at være mindre bekjendte, eller hvis deres Meddelelse her af en anden Grund synes ønskelig.
Det har ikke været mit Formaal her at meddele Viserne i en forædlet og renset Form, til Folkelæsning. Jeg har ikke ved egne Tilsætninger udfvldt Huller; jeg har ikke, uden udtrykkelig at angive det, rettet formentlige Feil og forvanskede Udtryk; jeg har ikke sammensmeltet til én Form forskjellige Optegnelser af samme Vise, nuden nøiagtig at bemærke, hvad Jeg har taget af hver; endelig har jeg ikke villet gjennemføre overalt én normal Sprogform.
Det, som først og fremst er nødvendigt, er et helt igjennem fast Grundlag, hvorpaa der med Sikkerhed kan bygges. Jeg har da villet gjengivet Viserne tro og nøiagtig i det Hele som i alle Enkelt- heder, saa at man kan faa saavidt muligt fuld Kundskab om, hvor- ledes de lyde i Folkets Mund.
Hvor jeg af én Vise har forskjellige, i Sagnform eller udtryk fra hverandre mer afvigende Optegnelser, trykkes hver enkelt særskilt, saaledes at den, som synes mig fuldstændigst eller bedst, sættes først, og følges af de andre efter deres nærmere eller fjernere Slægtskab med den. Naar derimod de forskjellige Optegnelser af samme Vise stemme mer overens, forenes de til én Tekst, og Afvigelserne mellem dem henvises til Anmærkningerne. Kun nogle faa Afvigelser i enkelte Ord og
